Laura Vilsbæk står ved vandet, smilende og holder i gelænder

Om Laura

Ikke din gennemsnits-Jens

Hej! Jeg hedder Laura Vilsbæk, og jeg er på en mission. En mission for at gøre bestyrelseslokalerne mere farverige.

Som cand.mag. i religionsvidenskab med en forkærlighed for blomstrede kjoler, matcher jeg nok ikke de flestes forestilling om et professionelt bestyrelsesmedlem - og det er netop meningen!

I 2017, som 38-årig soloselvstændig, landede jeg mine tre første bestyrelsesposter. Og lad mig bare sige det sådan her: Der var ikke mange andre blomstrede kjoler at spotte. Tværtimod landede jeg midt i 3 x 4 jakkesæt med CV’et skåret rigtigt. Helt rigtigt

Men det er bare sådan, at identisk baggrund skaber identisk tænkning. Identisk tænkning skaber leverpostejs-farvede resultater. Og der har jeg altså højere ambitioner på de danske bestyrelsers vegne.

Derfor tog jeg sagen i egen hånd og lavede Nyibestyrelsen.dk - hvor vi åbner de tunge, støvede mahogni-døre for alle jer fantastiske profiler, der render rundt derude i det ganske danske land. Bestyrelsesarbejdet er nemlig ikke så mystisk og højtideligt, som mange går og tror. Og det er ikke kun for jakkesæts-typerne med det helt rigtige CV.

Jeg tror på, at diversitet i bestyrelseslokalet ikke bare er en fordel. Det er en nødvendighed.

Så lad os smøge ærmerne op og finde farverne frem!

Hvad jeg tror på

Der er meget, jeg kunne sige om bestyrelsesarbejdet, men det hele starter her:

  • Jeg tror på, at diversitet skaber bedre beslutninger.

  • Jeg tror på, at du ikke behøver ligne normen for at skabe værdi.

  • Og jeg tror på, at vi godt må have det sjovt, mens vi gør noget seriøst.

Laura Vilsbæk ned ad stor trappe med flere trin, gjort af træ, på en klar dag.

Jeg har set det så ofte: Når vi åbner for nye profiler, nye perspektiver og nye stemmer i bestyrelseslokalet, så rykker det. Det bliver mindre ‘plejer’ og meget mere ‘hvorfor ikke?’

Det er dér, resultaterne bliver skabt. Og det er dér, jeg har lyst til at være.

En pil, der peger nedad, med en skrift, der siger "Lad mig vise dig".

Her kloger jeg mig

  • Bestyrelses-Podcast

    All things bestyrelse lige i din øresnegl

  • Videns-Blog

    Find svarene når det passer dig

  • Bøger

    Du behøver ikke hedde Jens og gå i jakkesæt

  • I medierne

    Læs med når jeg skriver artikler og klummer

  • Gæst i Podcast

    Lyt med når jeg gæster de forskellige podcasts

  • VINDER

    ÅRETS BESTYRELSE MED LOGITRANS
    ÅRETS SMV

  • FINALIST

    ÅRETS BESTYRELSE(SMEDLEM)
    ÅRETS SMV

  • VINDER

    INSPIRATIONSPRISEN
    KVINDELIGE VIRKSOMHEDSEJERE

  • FINALIST

    FINALIST TIL LIGESTILLINGSPRISEN
    LIGESTILLINGSMINISTEREN

  • FINALIST

    FINALIST TIL KAMMAPRISEN
    EY | ENTREPRENEUR OF THE YEAR

  • UDPEGET

    RÅDET FOR SMV:DIGITAL
    DIGITALISERINGSMINISTEREN

  • UDPEGET

    FORUM FOR CYBERSIKKERHED
    DIGITALISERINGSMINISTEREN

  • JURY

    ÅRETS EJERLEDER
    PWC