Jeg skriver som oftest om SMV-bestyrelserne, men der er mange andre muligheder for at lave værdiskabende bestyrelsesarbejde, og her deler jeg Christian Sophus Ehlers’ vej ind i en NGO-bestyrelse, nemlig Transparency International Denmarks bestyrelse.
Jeg arbejder også selv i en NGO-bestyrelse. Det er SMILfondens, og rent fagligt er det en af de allermest spændende bestyrelser, jeg arbejder i, fordi det er den bestyrelse, der er suverænt mest bredt repræsenteret ift. alder, kompetencer, uddannelse og ikke mindst erfaring.
Når 2 børnelæger og en afdelingssygeplejerske kan byde ind og bidrage sammen med advokaten, iværksætteren, den adm.dir. fra corporate, den frivillige og mange andre profiler, siger det noget om, at det giver god mening at brede kompetencepaletten i bestyrelseslokalet ud.
Det er også én af de erfaringer, Christian har gjort sig ift. NGO-bestyrelserne, men følg selv hans historie her. Der er masser af inspiration at hente. Også ift at finde den første post.
Hvorfor valgte du at gå ind i bestyrelsesarbejdet?
I det konkrete tilfælde med Transparency International (TI) kunne jeg simpelthen ikke sige nej. Jeg har en klassisk embedsmandsuddannelse og har altid været meget interesseret i samfundsforhold og politik.
Det er nok også årsagen til, at TI for mig står som en yderst estimeret organisation. TI er for mig den globale rettighedsforkæmper, en uafhængig organisation, der har til formål at bekæmpe korruption og bestikkelse overalt i verden.
Når jeg har valgt at gå ind i bestyrelsesarbejdet i TI er det for at hjælpe TI i arbejdet for større åbenhed i samfundet. Også i en dansk kontekst, hvor vi nok bryster os af at være antikorrupte, men samtidig har masser af udfordringer, fx ift. lobbyisme, hvidvask i banker, whistleblowers eller manglende åbenhed om privat partistøtte, hvor også Europarådet har været ude gentagne gange for at rejse kritik af Danmark.
Jeg vil gerne bidrage til, at vi flytter os i den rigtige retning.
For mig personligt er bestyrelsesarbejdet - set fra et andet perspektiv - også med til at udvikle min ledelse.
Jeg har en formel ledelsesuddannelse og praktisk erfaring som leder gennem en del år, men jeg vil gerne udvikle mine kompetencer i relation til ledelse i en bestyrelse. Her handler det fx om at blive skarpere på skillelinjen mellem management og governance, om forretningsordenen og om samspillet mellem den daglige ledelse og bestyrelsen mv.
Havde du nogle forbehold eller fordomme om bestyrelsesarbejdet, der holdt dig tilbage?
Jeg vil ikke sige, at jeg har haft fordomme, kun lavpraktiske udfordringer med at nå alle de ting jeg gerne vil i livet.
Dér, hvor jeg havde de største overvejelser, var ift. var min båndbredde, opmærksomhed og arbejdskapacitet til at kunne løfte arbejdet med en ny bestyrelsespost.
Hvordan fik du din allerførste bestyrelsespost?
Jeg sidder i dag i to bestyrelser og et par advisory boards. Jeg fik for ca. fem år siden plads i et ISOBRO Advisory Board (Indsamlingsorganisationernes brancheorganisation).
Jeg tror at det, der var udslagsgivende for at få pladsen dengang, var en kombination af flere ting. For det første en stærk faglighed inde for det, som er kernen af arbejdet: Indsamling og fundraising. For det andet at jeg gjorde aktivt og systematisk brug af mit netværk, og for det tredje – og det er måske nok det vigtigste råd at give videre – at jeg sagde ambitionen højt!
Folk kan sagtens fornemme ægte engagement, og det kan være udslagsgivende. Så sørg for at ytre, hvad du gerne vil ift. bestyrelsesarbejde, og hvad du kan bidrag med ift. ledelse og rådgivning, som er relevant for virksomheden.
Det råd gælder i øvrigt også i mange andre faglige, professionelle sammenhænge: Sig hvad du vil og kan højt.
Hvad kan du bidrage med i bestyrelseslokalet - og hvordan skaber det værdi for virksomheden?
Jeg kan bidrage med flere af mine personlige kvaliteter og professionelle erfaringer i en bestyrelse. Jeg rådgiver om fundraising, marketing og kommunikation i medlems,- interesseorganisationer og abonnementsvirksomheder. Det sker navnligt med henblik på at rekruttere flere betalende medlemmer, kunder, støtter, abonnenter. Både kommercielt og blandt NGO'er.
Ift. min bestyrelsespost i Transparency International bidrager jeg især ift. rådgivning om fundraising og rekruttering af flere medlemmer. Jeg bliver overrasket over at opleve, at en så kendt og respekteret organisation som Transparency International Danmark, der ofte citeres i medierne og er kendt i brede kredse af befolkningen, har en så lille og beskeden økonomi, som tilfældet er.
Frivillige foreninger som Transparency International - og med dem mange andre - har brug økonomisk støtte fra private støttemedlemmer, organisationer og fonde for at gå op imod korruption - og for at sikre transparens i både den offentlige forvaltning som i den private sektor.
Jeg kommer derfor især til at bidrage med al min viden om og praktiske erfaring med indsamling & fundraising ift. at vi har en central opgave i at sikre en fortsat og styrket finansiering af arbejdet i organisationen.
Hvad er det allerbedste ved at arbejde i en NGO-bestyrelse?
Det er at få lov til at være med til at sætte strategisk retning og på den måde bidrage til at gøre en forskel.
Bestyrelsesarbejdet i en NGO ligner derudover på mange måder det, man også ser i kommercielle bestyrelser, selvfølgelig med forbehold for størrelsen af hhv. NGO’en og virksomheden.
NGO’er kan være meget komplekse organisationer, hvor der fx skal skaffes indtægter, budgetterne for indtægter og udgifter skal overholdes, man skal være en attraktiv arbejdsplads for medarbejdere, der kan være frivillige, som skal mobiliseres og ledes, og der kan være konkurrenter. Der skal fornyes og udvikles og tænkes i produkt- og konceptudvikling og meget andet.
Andet du gerne vil dele?
Jeg har erfaret, at NGO-bestyrelser oftest også anvendes til at åbne døre for organisationen med et særligt fokus på det kommercielle erhvervsliv.
Min oplevelse er, at hvis ikke organisationens formandskab arbejder med et decideret kompetencekatalog for bestyrelsens sammensætning og/eller åbne rekrutteringsprocesser for bestyrelsen, så ender det ofte med, at mange NGO-bestyrelsesmedlemmer rekrutteres med det formål at skabe kontakter til erhvervslivet. Det er som udgangspunkt godt at kunne åbne døre til erhvervslivet, for det giver muligheder for partnerskaber mellem erhvervsliv og NGO’en, men også her kan der hurtigt opstå en negativ Rip-Rap-Rup-effekt - hvis organisationernes erhvervsfokus i bestyrelsen bliver for ensformigt.
Jeg vil gerne slå på tromme for, at NGO’er bør have mindst én repræsentant i sin bestyrelse, der selv arbejder, eller har haft sin gang i en NGO - og derfor kender de arbejdsvilkår og særlige udfordringer, der er i en NGO- eller interesseorganisation.
På den måde kan den daglige ledelse af organisationen også få en sparringspartner, der ved, hvad de taler om i relation til NGO-særlige problemstillinger, eller udfordringer der er unikke for indsamlingsorganisationer, f.eks. lovgivningsrammen, good governance, indsamlingsetiske retningslinjer, osv.
Her skriver jeg også om vejen til den første bestyrelsespost:
