Kom med ind i bestyrelseslokalet
Men hvad laver man egentlig i en bestyrelse?
…er det af de spørgsmål, jeg tit møder, og det var også et af de spørgsmål, jeg selv tumlede med, før jeg selv fik mine føste bestyrelsesposter.
Jeg var ansat i en virksomhed, der lige var blevet solgt, og salget virkede - set fra gulvet - som et virkelig dårligt match, og derfor tænkte og spekulerede jeg også:
“Hvad laver de derinde?
Hvorfor er det hele så hermetisk lukket?
Forstår de overhovedet vores virksomhed?*
Sådan kørte spørgsmålene også rundt inde i mit hoved, og derfor besluttede jeg mig for at åbne døren, da jeg fik mine første bestyrelsesposter.
Jeg ville fortælle, hvad man laver i en bestyrelse. Jeg ville afmystificere bestyrelsesarbejdet, og jeg ville åbne døren for mange flere.
Fordi jeg så, at det var der brug for.
Kom med ind i bestyrelseslokalet
Derfor startede jeg med at skrive en masse artikler. Om de danske bestyrelser, om bestyrelsesarbejdet, om bestyrelsesansvaret og om vejen til de danske bestyrelser.
For at afmystificere bestyrelsesarbejdet og bringe det heeelt ned på jorden, hvor det hører hjemme.
Bestyrelsesarbejdet er ikke for orakler.
Bestyrelsesarbejde er noget helt almindelige mennesker laver hver svig eneste dag.
Du kan stadig finde alle mine artikler om bestyrelsesarbejdet lige her.
Mere viden om bestyrelsesarbejdet
Jeg oprettede også en LinkedIn-profil, hvor jeg deler stort og småt og mere aktuelt fra de danske bestyrelser.
Endelig har jeg også startet podcasten Ny i bestyrelsen, hvor jeg deler løs.
Her kan du finde episoder, der deler alle de værktøjer, vi bruger på bestyrelsesuddannelserne.
Du kan også finde episoder, der viser vej til din første bestyrelsespost.
…og du kan høre fra helt nye bestyrelsesmedlemmer, som har landet deres første bestyrelsesposter og deler hvordan.
Har du spørgsmål til bestyrelsesarbejdet?
Allervigtigst svarer jeg alle, der skriver med nye spørgsmål, så du må altid kontakte mig og spørge om de ting, du gerne vil vide.
Jeg er på kontakt@nyibestyrelsen.dk, og jeg er lige her på LinkedIn, hvor du også er meget velkommen til at connecte.