Vidensbank: Sådan gør du efter bestyrelsesmødet (her må referatet ikke undervurderes) (Copy)
Efter bestyrelsesmødet er bestyrelsesreferatet det allervigtigste.
Få dage efter mødet skal bestyrelsesreferatet sendes rundt til deltagerne, som kan gøre indsigelser eller lave tilføjelser.
Først når alle er tilfredse med referatet, kan det underskrives. I flere tilfælde foregår det elektronisk, fx gennem en dedikeret bestyrelsesportal eller Penneo, hvor hvert medlem underskriver med sin digitale signatur.
Derfor smider jeg heller aldrig mine noter fra mødet ud. Når jeg får bestyrelsesreferatet, læser jeg det selvfølgelig igennem for at se, om jeg kan genkende de beslutninger, der fremgår af det.
Det skal siges, at jeg endnu ikke har fundet anledning til at kommentere på bestyrelsesreferaterne i stor stil. De har alle gengivet det møde, jeg har deltaget i, de beslutninger, der er blevet truffet og - i enkelte tilfælde - evt. kritiske kommentarer eller diskussionspunkter.
Det forsvarlige beslutningsgrundlag
Det er væsentligt at du kan sige god for referatet, da en stor del af bestyrelsesansvaret og de enkelte medlemmers rolle i diverse hændelsesforløb kan aflæses heri.
Faktisk står det i Selskabsloven §128, at referatet skal afspejle de drøftelser og diskussioner, der ligger til grund for en beslutning:
Det er altså ikke nok med et beslutningsreferat.
Hvis det skulle komme til en sag på bestyrelsesansvaret, har bestyrelsen nemlig behov for at dokumentere de konkrete beslutningsgrundlag - og den del vil mangle, hvis man udelukkende kører med beslutningsreferater.
Nysgerrig på flere detaljer? Så gennemgår jeg bestyrelsens ansvar - herunder også referatet - i episode 8 af Ny i bestyrelsen 🎧.