Fakta om danske bestyrelser

Foto: “Danske Bestyrelser og deres medlemmer” af Niels Westergård-Nielsen et al.
(på baggrund af blomstret kjole - for sådan kan bestyrelsesuniformen også se ud)

En del af min sommerferielæsning var “Danske Bestyrelser og deres medlemmer”, som er en sand guldgrube af “Vidste du at…” for alle os, der gerne vil forstå hele feltet, dets mekanismer og sammensætning langt bedre.

Ud over at jeg altid er på jagt efter ny viden, var én af de ting, jeg faldt for, bogens formål om at:

…kvalificere debatten, så den fremover kan foregå på et mere kvalificeret grundlag, hvor viden ikke begrænses til det lille antal børsnoterede selskaber, som dominerer i medierne

Halleluja! My point exactly. Vi taler kun om de store. Som udgør under 1% af alle danske virksomheder. Så here goes. De mest øjneåbnende “vidste du at…” fra bogen - set gennem mine øjne:

1. Over en tredjedel af alle bestyrelsesmedlemmer har en samfundsvidenskabelig universitetsgrad

2. Over halvdelen har CEO-erfaring fra andre virksomheder

3. Næsten halvdelen af alle bestyrelser har en familierelation i bestyrelsen

4. 40% af eller danske virksomheder er ejerledede (endnu flere hvis vi kun kigger på de små og mellemstore virksomheder)

5. i 2016 var i alt 142.000 bestyrelsesposter besat af 85.000 forskellige personer, dvs. et snit på 1,7 post pr. person

6. 60% af alle medlemmer har 1 post, 14% har 2 poster, 5% har 3 poster, 2,5% har 4 poster, 5% har 5 poster eller flere

7. Større selskaber har - generelt - bedre uddannede medlemmer (på akademisk hedder det “sammenhæng mellem virksomhedens størrelse og medlemmernes humankapital”)

8. 37% af alle bestyrelsesmedlemmer ejer selv over 5% af den virksomhed, de arbejder i bestyrelsen for - dvs. ejerskab udgør en stor del af bestyrelsesmedlemmernes baggrund

9. Ca. 33% af alle bestyrelsesposter er besat af medlemmer med en baggrund i topstillinger i 3 andre virksomheder

10. Bestyrelsesmedlemmer i små virksomheder sidder i gennemsnit 11 (!) år i bestyrelsen (hvilket er næsten 5 år længere end medlemmer i de store virksomheder)

11. Omkring 40% af alle virksomheder betaler ikke honorar til deres medlemmer (!)

12. Stort set ligelig fordeling af interne (familie-)bestyrelser og eksterne (såkaldt profesionelle) bestyrelser

13. Virksomheder med eksterne bestyrelser performer bedre end virksomheder med interne bestyrelser (det har jeg tidligere skrevet om her)

14. 15% af de små og 30% af de mellemstore virksomheder får et nyt bestyrelsesmedlem om året

Jeg kan ikke finde noget om alder i bogen, men her kan man finde tal fra Danmarks Statistik, som viser, at kun ca. 12 pct. af alle bestyrelsesmedlemmer under 40 år (iflg. nyeste data fra 2018).

Delkonklusionen fra kapitel 4 siger i virkeligheden det meste, nemlig:

[…] at det typiske bestyrelsesmedlem i Danmark mest sandsynligt vil være mand dansker og har en eftergymnasial, teknisk uddannelse på et par år samt tidligere topledelseserfaring

Og så er det at jeg tænker, at “Du behøver ikke hedde Jens og gå i jakkesæt” har sin berettigelse.

For hvis vi vil arbejde strategisk og udviklingsorienteret (og det vil vi!) og løse nye udfordringer (det vil vi også!), kan det meget vel være, at der også er brug for nye profiler i de danske bestyrelser (det er der!)

Køb selv “Danske bestyrelser og deres medlemmer” her, hvis du også vil vide mere om danske bestyrelser og deres medlemmer.

Forlaget skriver om bogen:

Der er i Danmark omkring 41.000 bestyrelser for aktie- og anpartsselskaber, og omkring 85.000 mennesker i Danmark er medlem af mindst en bestyrelse. Et antal, der ville svare til, at næsten hele befolkningen i Herning Kommune havde en bestyrelsespost. Men hvem er disse mange personer, hvilke kvalifikationer har de? Hvor mange af dem er kvinder? Hvad får de i honorar? Hvorfor har nogle virksomheder bestyrelser og andre ikke? Og hvad får en virksomhed egentlig ud af at have en bestyrelse?

Af mediernes begrænsede fokus på bestyrelsesarbejde, rettes størstedelen på de danske børsnoterede aktieselskabers bestyrelser. Disse bestyrelser udgør kun 1% af det samlede danske landskab af bestyrelser og bestyrelsesmedlemmer. Om de resterende 99% synes kendskabet at være begrænset.

Et hold af forskere ved Center for Corporate Governance ved Copenhagen Business School har i denne bog sat sig for at undersøge forholdene i det danske selskabslandskab. Bogen har til formål at kvalificere debatten, så den fremover kan foregå på et mere kvalificeret grundlag, hvor viden ikke begrænses til det lille antal børsnoterede selskaber, som dominerer i medierne.

Her skriver jeg også om bestyrelsesarbejdet: