Rollemodeller giver ny inspiration

For at få brudt de små, lukkede cirkler og for at få bestyrelseslokalerne åbnet for langt flere forskellige typer, skal vi åbne døren til bestyrelseslokalet og vise mange flere facetter af bestyrelsesarbejdet.

En af de ting, jeg selv har erfaret, er, at rollemodeller virker. 

På et tidspunkt spurgte jeg derfor mit kære netværk på mit elskede LinkedIn, hvordan det egentlig forholder sig med rollemodeller. Hvordan virker de - og hvornår?

Jeg fik et væld af kloge betragtninger og interessante links - se selv med i kommentartråden her - og en en af dem, der ræsonnerede rigtig godt ved mig er, at rollemodeller ikke bare skal være desirable - de skal være attainable.

Det var kloge Sabrina Spangsdorf, som - med henvisning til Thekla Morgenroths forskning - bød ind med viden om, at rollemodeller skal være nogle, man kan spejle og genkende sig selv i.

Direkte oversat betyder det, at Jim Hageman Snabe, Marianne Dahl eller Stine Bosse ikke nødvendigvis er dem, der giver mig troen på, at jeg kan bidrage i en bestyrelse. Det er derimod nogle, som er tættere på mig selv. Fx de skønne kvinder, jeg har mødt i Bestyrelseskvinder eller de mange dejlige mænd, jeg kender fra ASNET.

Derfor har jeg også samlet nogle beretninger her, som flere måske kan genkende sig selv i, for dørene skal åbnes. For mange, mange flere.

Se selv en hel række af inspirerende rollemodeller lige her: