Hvordan finder du et godt bestyrelsesnetværk?

Ifølge SMV Bestyrelsesrapporten 2024 fra BoardPartner er det over 60% af alle bestyrelsesposter, der besættes gennem netværk, så det kan være en god grund til at gå ind i et bestyrelsesnetværk.

Dykker vi ned i tallene, viser det sig dog, at det kun er ca. 20% af alle bestyrelsesposter, der bliver besat via formelle netværk.

Reelt er det stadig 40% af alle bestyrelsesposter, der bliver besat via private og personlige netværk.


I denne episode af min podcast kan du høre, hvordan jeg fandt et godt bestyrelsesnetværk - og hvorfor det ikke nødvendigvis er et af de formelle.


De formaliserede bestyrelsesnetværk

Vælger du alligevel at gå ind i et mere formaliseret netværk, ville jeg klart prioritere at finde et netværk, du kan identificere dig med.

Det kan fx være, du finder ræsonans og et fedt og frugtbart fællesskab ved Bestyrelseskvinder, BoardPartner, Bestyrelsesforeningen eller ASNET?

Hvor du får sparring, viden og gode faglige diskussioner om bestyrelsesfaglige emner - og hvor der også er en så høj grad af fortrolighed, at vi kan diskutere dilemmaer, hvor der ikke altid findes et rigtig svar, men hvor vi har brug for at afveje forskellige alternativer for at finde frem til den mindst dårlige løsning på en svært løselig udfordring.

Så vidt i hvert fald de elementer, jeg ville vægte i et netværk.

Hvor er bestyrelsesposterne?

Men altså: Overvej nøje, hvorfor du går ind i et bestyrelsesnetværk. Det er nemlig ikke, fordi posterne kommer til at flyde i en lind strøm.

Alle data viser, at du stadig har langt større chance for at opsøge posterne på egen hånd.

Her kan du bruge de teknikker, jeg deler lige her.

Måske handler det i virkeligheden ikke kun om netværk - men om at netværke?

Her kan du netværke

Når du skal ud og lande dine første - eller de næste - bestyrelsesposter, øger du dine chancer betragteligt, hvis du selv er aktiv og opsøgende.

Tjek fx dit lokale erhvervsråd eller din lokale erhvervsforening: Har de spændende events og arrangementer, hvor de lokale virksomhedsejere dukker op? Svaret er ja, det har de, for det er det, de er sat i verden for.

Tjek også banker og revisorer, som fx laver morgenmøder eller gå-hjem-møder om emner og tematikker, som er særligt relevante for virksomhedseejere.

Det kan også være, du kan finde særlige bestyrelseskonferencer, som er dedikeret til udviklingsdagsordener inden for bestyrelsesarbejdet.

Erhvervsakademi Dania har fx 2 årlige konferencer, hvor alle er velkomne - kvit og frit og ganske gratis. Find flere detaljer her.

Måske er du allerede i andre former for netværk, hvor du selv kan sætte bestyrelsesarbejdet på agendaen og invitere indenfor til nye dialoger?

Rigtig god fornøjelse herfra - i netværk eller med at netværke.

Foretrækker du at lytte?

I episode 24 af min podcast deler jeg, hvordan jeg selv fandt et godt bestyrelsesnetværk, som gjorde en kæmpe forskel for mig, da jeg var på udkig efter de første bestyrelsesposter.

Faktisk længe før jeg var på udkig efter de første bestyrelsesposter.

Jeg giver dig også de 3 ting, du skal overveje, hvis du selv er på udkig efter et bestyrelsesnetværk, og så fortæller jeg, hvorfor det måske er alt mulitg andet end et decideret bestyrelsesnetværk, du har brug for.

Lyt med på Apple Podcast
Lyt med på Spotify
Lyt med online

Her finder du flere veje til en bestyrelsespost:

Forrige
Forrige

#76: Hvor starter vejen egentlig? 🛣️

Næste
Næste

Bestyrelsesrelevante events: Her kan du netværke dig til en bestyrelsespost