Hvad er good governance - på dansk?

Good governance er et begreb vi bruger om god ledelse i en bestyrelsessammenhæng.

På dansk taler vi om “Anbefalinger for god Selskabsledelse”.

Det handler ikke om love og regler.

I stedet er der tale om en række principper for, hvordan bestyrelsen med fordel kan agere for at leve op til bestyrelsesansvaret i bredere forstand. Hvordan vi agerer og opfører os for at holde et højt niveau i vores bestyrelsespraksis.

I Danmark er det Komitéen for God Selskabsledelse, der står bag anbefalingerne - og alle anbefalingerne for god selskabsledelse kan findes her på corporategovernance.dk.

Følg eller forklar

Anbefalingerne er netop anbefalinger, og der er derfor ikke tale om lovgivning.

I stedet refererer anbefalingerne til et “følg eller forklar”-princip.

“Følg eller forklar” handler om, at man naturligvis kan følge en anbefaling.

Men der er også den mulighed, at man ikke følger en given anbefaling - eller blot følger den delvist.

I så fald skal man forklare, hvorfor man ikke følger den givne anbefaling.

De store virksomheder

Som med meget anden lovgivning og mange andre retningslinier henvender Anbefalinger for god Selskabsledelse sig til de store virksomheder i Danmark.

Der vil derfor være anbefalinger, som kan virke som overkill ift. de små og mellemstore virksomheder, hvor langt de fleste af os laver bestyrelsesarbejde.

Det er der heldigvis råd for.

God ledelse i de små og mellemstore virksomheder

Bestyrelsesnetværket ASNET kunne også konstatere, at der manglede nogle mere implementérbare anbefalinger til de danske SMV’er, og derfor har de taget skeen i egen hånd og lanceret “Anbefalinger til god selskabsledelse i danske SMV’er“.

Her tager de fx højde for de forhold, der oftere gør sig gældende ude i de små og mellemstore virksomheder:

  • Ejerskabet er oftest begrænset – det vil sige, at der er få ejere og ofte én hovedejer (ikke et væld af aktionærer, som det er typisk de større selskaber)

  • Ejerskabet er ofte direkte involveret i ledelsen af selskabet (det er den figur, vi kalder ejerlederen)

  • Ejerskabet indtager ofte en række forskellige roller såsom: ejer, direktør og bestyrelsesmedlem

  • Ejerskabet af virksomheden har stor betydning for den personlige identifikation for ejeren

  • Ejerens familie er ofte direkte involveret i virksomheden, og hvis ikke det er tilfældet, er familien altid indirekte involveret

Derfor er der brug for andre typer af anbefalinger, som i højere grad lader sig implementere ude i de små og mellemstore virksomheder.

Find Anbefalinger til god selskabsledelse i danske SMV’er lige her.

Foreninger, folde og selvejende institutioner

Men det stopper heldigvis ikke her. For god ledelse er der brug for i alle mulige sektorer - særligt når vi kigger på bestyrelsesniveauet, hvor man kan ha’ en tendens til at praktisere en mere fodslæbende form for ledelse fra bestyrelseslokalet (sorry, not sorry).

Arbejder du i andre sektorer, vil jeg derfor opfordre dig til at konsultere nogle af alle de andre anbefalinger, som ligger derude:

Anbefalinger for god ledelse i den frivillige sociale sektor

God almen ledelse i den almene boligsektor

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner

Anbefalinger for god Fondsledelse

Hvordan kan man så bruge anbefalingerne?

Personligt jeg primært anbefalingerne til mere ad hoc-baserede opslag, hvis der lige er noget, jeg godt kunne bruge nogle input til.

Derudover bekender vi os i flere af mine bestyrelser til anbefalingerne og afrapporterer også på dem.

Det gælder fx for Hovedbestyrelsen i DGI, hvor vi arbejder med Anbefalinger for god ledelse i den frivillige sociale sektor og kommer til at afrapportere på anbefalingerne for første gang ifm åresregnskabet for 2025.

Her skriver jeg mere om bestyrelsesarbejdet:


Næste
Næste

#76: Hvor starter vejen egentlig? 🛣️